Sæt dine blæsere i serie og sænk hastigheden

Denne artikel omhandler et lille trick, man kan bruge for at sænke hastigheden på to eller flere blæsere.

Tricket er at forbinde to blæsere i serie, så de deles om strømmen og dermed kører i halvt tempo. To blæsere, der er forbundet i serie og tilsluttet 12 volt, vil køre ved 6 volt.

Det er en enkel og nem måde at opnå 6 volt på, som ellers ikke er muligt. Man kan også forbinde tre blæsere i serie, så de hver får 4 volt.

Her er princippet:

 

 

To blæsere forbundet i serie og tilsluttet strømforsyningen

På illustrationen kan du se, hvordan blæserne skal forbindes. Den første blæser får strøm fra strømforsyningen via den røde ledning (hvis det er fra et molexstik, vil 12 volt ledningen være gul). I stedet for at lade den sorte ledning gå tilbage til strømforsyningen, som man normalt gør, går den videre til plus på den anden blæser. Fra den anden blæser går den sorte ledning (minus) nu tilbage til strømforsyningen. Dette er en klassisk serieforbindelse, som du måske husker fra fysiktimerne i skolen.

Blæsere forbundet i serie kan anvendes på mange måder. En oplagt mulighed er at forbinde to kabinet blæsere.

 


Diskuter denne artikel i forummet




copyright © 2005 & 2006 StillePC.dk